Restskat: raterne, renterne og hvad du gør hvis pengene mangler

Hvad er restskat?

Restskat er forskellen mellem den skat, der blev trukket i løbet af året, og den skat du faktisk skulle betale. Forskudsopgørelsen bygger på den indkomst og de fradrag, Skattestyrelsen skønnede på forhånd, og blev indkomsten større eller fradragene mindre end skønnet, blev der trukket for lidt. Årsopgørelsen er der, hvor regnskabet gøres op.

Skat i Danmark betales forud. Forskudsopgørelsen er et skøn, Skattestyrelsen laver på forhånd ud fra det, de ved om dig fra tidligere. Bliver dit år anderledes end skønnet, ender du enten med penge tilbage eller med restskat. At få restskat betyder som regel bare, at året blev et andet end det, der blev regnet med.

Hvornår forfalder raterne?

De første 25.368 kroner af restskatten indregnes i din skat for 2027. Kun beløbet derover opkræves særskilt, i op til tre rater der forfalder den 1. i august, september og oktober i året efter indkomståret. Sidste rettidige betalingsdag er den 20. i hver måned, og hver rate skal være på mindst 500 kroner.

Er din restskat på 25.368 kroner eller derunder, får du ingen rater overhovedet. Hele beløbet indregnes i skatten for 2027, hvilket betyder at dit fradrag sættes ned og der trækkes lidt mere i skat hver måned næste år. Du mærker det på lønsedlen i stedet for på en regning. Er restskatten større, sker det samme med de første 25.368 kroner, og kun resten bliver til rater.

Hvad renterne koster

Betalte du restskatten senest 1. juli 2026, blev der beregnet en dag-til-dag-rente på 3,7 procent fra 1. januar frem til betalingsdagen. Betalte du ikke inden da, er der i stedet lagt et fast procenttillæg på 5,7 procent oven i beløbet.

Forskellen betyder noget til næste år: dag-til-dag-renten stiger, jo længere du venter, mens procenttillægget er et fast beløb, der lægges på én gang. Betaler du tidligt i året, betaler du kun for de dage der er gået.

Fristen 1. juli er passeret for denne årsopgørelse, så tillægget på dit beløb ligger fast. Det er allerede regnet med i det, du bliver opkrævet, og det bliver ikke mindre af at betale en rate før den 20.

Hvorfor fik du restskat?

Næsten altid fordi forskudsopgørelsen byggede på noget, der ikke længere passede. De almindeligste årsager:

• Du fik lønforhøjelse, skiftede job eller arbejdede mere, end forskudsopgørelsen regnede med.
• Dine renteudgifter faldt, eller du indfriede et lån. Mindre rentefradrag betyder mere skat.
• Du havde flere arbejdsgivere samtidig, og ingen af dem trak nok alene.
• Du havde indkomst, der ikke trækkes skat af løbende, for eksempel udlejning, gevinst ved salg eller honorarer.
• Du fik personalegoder eller fri bil, der ikke var med i forskudsopgørelsen.

Hvis du ikke kan betale en rate

Betal så meget du kan, så tidligt du kan. Betaler du ikke inden den 20. i måneden, tilskrives der renter og sendes en rykker. Bliver rykkeren heller ikke betalt, overdrages kravet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Kontakt Skattestyrelsen før fristen, ikke efter.

Har du fået tre rater, er de tre selvstændige krav med hver sin frist. At du misser den ene betyder ikke at de to andre bortfalder, og det er billigere at betale to af tre til tiden end at lade det hele ligge.

Sådan undgår du restskat næste år

1. Ret forskudsopgørelsen, så snart noget ændrer sig: nyt job, lønforhøjelse, udlejning eller et lån du har indfriet. Du kan rette den så mange gange du vil.
2. Tjek forskudsopgørelsen for det kommende år, når den kommer i november, i stedet for at lade den køre videre af sig selv.
3. Ved du, at der er trukket for lidt, kan du betale frivilligt ind senest 1. juli og nøjes med dag-til-dag-renten i stedet for procenttillægget.

Sådan ser du, hvad det reelt koster dig

Indregnet restskat er den svære at få øje på, for den kommer aldrig som en post du kan pege på. Den ligger som lidt mindre løn hver måned hele året. Vil du vide hvad den koster dig, er sidste års beløb på årsopgørelsen tallet du leder efter.

Er beløbet stort nok til at blive til rater, er det derimod en regning med en dato, og den kan lægges til side på forhånd som enhver anden årlig udgift.